Kære gæst, jeg har samlet en buket gratis festsange til dig. De bedste og mest populære sange samlet sammen over en periode på 20-30 år.
Da jeg startede i branchen for mange år siden, var der som regel 4-5, ja nogle gange 7-8 sange til hver fest – ja, af og til blev det faktisk for meget, fordi spisningen kom til at vare for længe!
Men i dag er der måske 1, 2 eller slet ingen, og det er en skam, fordi det at synge en sang gør folk glade, løfter stemningen og giver en fin pause fra mad og snak, så det kan jeg varmt anbefale.
Derfor har jeg som sagt samlet en masse gode sange sammen fra de fester, hvor jeg har spillet, og lagt dem op på denne side. Forhåbentlig finder du én, der kan bruges til din fest, eller festen hvor du er gæst.