ALLAN STADE

Pensioneret Festmusiker

Efter mere end 50 år som festmusiker har jeg nu slået den sidste akkord an, sunget den sidste sang og mit publikum har danset til “den allersidste dans” for allersidste gang.

Alle disse år som rejsende musiker har bragt mig vidt omkring fra Skagen til Kruså og fra Esbjerg til København. Jeg har været så heldig altid at møde feststemte og glade mennesker, så jeg føler, at jeg har haft verdens bedste job, og er altid gået glad på arbejde.

Men det er også et hårdt job med en lang arbejdsdag på mange gange op til 12 timer, hvor man tit kommer sent i seng, så nu føler jeg, at det er på tide at stoppe, mens legen er god.

Mange tak fra mig og ha’ en fantastisk fest.

Det sagde kunderne...

Vi vil bare sige tusind tak for underholdingen til vores sølvbryllup. Du skal bare vide, at du gjorde et fantastisk job. Selv om du havde vejret imod dig (30 grader) formåede du at holde os alle i gang på dansegulvet med rigtig dejlig musik. Der har også lydt en stor ros til dig fra alle vores gæster. Vi er i hvert fald sikker på, at når vi skal bruge musik igen bliver det dig vi kontakter. Tak for en dejlig aften.
Lotte og Tommy
Vi vil gerne sige dig en STOR tak for indsatsen ved vores kobberbryllup i lørdags. Lene og jeg er MEGET tilfredse med den meget professionelle præstation du lagde for dagen. Du spillede dejligt alsidigt og bidrog på de rigtige steder med en frisk kommentar. Du har bestemt din del af æren for, at vi fik en fantastisk fest. Du var bare SUPER GOD. Mange af de gæster vi efterfølgende har talt med var dybt imponeret af vores musiker – det kan vi kun bifalde og vi giver dig gerne de varmeste anbefalinger med på vejen – vi håber at vi ses igen.
Lene og Henrik Andersen
Kære Allan, tusind tak for en helt fantastisk underholdning til min 60 års fødselsdag. Det er længe siden, jeg har hørt en musiker, have fingeren så meget på pulsen, som du har. Du var med hele tiden, og på intet tidspunkt kunne man sige du spillede for højt eller du ikke fornemmede stemningen. Det er skønt at høre tilbagemeldinger fra festen, og mange netop siger, det er vel nok dejlig med sådan en musiker fremfor den sædvanlige jukeboxe. Tusind tak fordi du satte prikken over i’et. Med Venlig hilsen
Rita Pedersen

Hvordan lød musikken?

Et nostalgisk tilbageblik/lyt

Festmusik for “det voksne” publikum.